År: 2018

DR3 kan bare et eller andet, når det gælder reality. Af samme årsag er jeg voldsomt bekymret for hvad der sker med det hele, når kanalen går i sort på TV’et i år 2020 og herefter kun kan streames online. Det bliver bare ikke det samme. Lortet skal fandme komme i mit TV på den gammeldags måde. Og på det tidspunkt, der står i avisens programoversigt.

Anyway DR3’s nye program ‘Jomfruernes klub’ er ingen undtagelse, når det gælder kanalens evne til at producere det man kan kalde ‘tabu-tv’. Her følger man i 6 afsnit 4 unge mænd i alderen 21-27 år, der aldrig har knaldet, men rigtig gerne vil. ‘Klubben’ åbner dermed op for et af de virkelig hardcore ungdomstraumer – nemlig frygten for aldrig at miste sin mødom og ende som en seksuelt frustreret særling, hvis tætteste romantiske oplevelse bliver at rive den af mens man ser Pamela Anderson guffe løs på Tommy Lee i dårlig optaget hjemmevideo.

Der er måske nok kommet noget nyere på videomarkedet siden.

Frygten skal man ikke desto mindre tage særdeles seriøst og jeg har som følge heraf været ret splittet i forhold til om jeg overhovedet skulle skrive om det her program. For det er 4 umiddelbart fucking søde og vanvittigt modige fyre, der kun fortjener alt det bedste – som Søpavillionen aka ‘Klamydia-slottet’ kan levere på en god lørdag aften. Pjat. Når jeg alligevel besluttede mig for at skrive om programmet er det fordi jeg meget nemt kan genkende mig selv her. Jeg var nemlig også såkaldt late bloomer; nørdet, introvert, halv-isoleret, jomfru og indehaver af en solid samling VHS-porno under sengen. Som 19-årig havde jeg stadig ikke kysset en pige.

Nok om mig.

I programmet er det meningen, at de 4 jomfruer skal møde hinanden en gang om ugen i en slags støttegruppe. Første gang er hjemme hos Kasper på 25, som skiller sig en smule ud fra de andre. Hans ‘problem’ er nemlig, at han vist nok kun er til fyre, men hellere vil være til piger. For han vil bare gerne ‘passe ind’. Til gruppen forklarer han, at han er i tvivl om sin seksualitet og hvem han overhovedet skal være sammen med. – Det har bare været sådan mange gange at der ikke har været nogen interesse fra min side. Jeg kan godt kysse dem, men det har bare været for at gøre dem glade, uddyber han.

Wauw, udbryder Nicolaj på 21, som stadig har sit første kys til gode og derfor bliver noget imponeret over ordene ’mange gange’ og ’kysse dem for at gøre glade’. Det samme gør Joachim på 27 år, der er gruppens ældste. Han er lettere forvirret, da han troede at han skulle møde nogen som sig selv, og ikke nogen der ligefrem har prøvet at være ’konger i byen’, kysse og har fået tilbud osv. Den sidste, Mark på 25, er til gengæld rimelig nonchalant over Kaspers udmeldinger. – Jeg er sådan lidt imellem dig Kasper og Nicolaj. Jeg har såmænd også fået tilbud og har kysset og alt det der, men sex skal sgu betyde noget.

Gruppen får dermed hurtigt delt sig i to i mindre grupper: ’kongerne’ og ’de introverte’. Og her deler jeg altså Joachims undren en smule. For mens Joachim og Nicolaj pga. ekstrem nervøsitet dårligt kan sætte en enkel sætning sammen når de står overfor en pige, så virker det som om at Kasper og Mark egentlig bare har udskudt noget de såmænd allerede kunne have klaret ganske nemt.

De fire fyre skal i løbet af møderne give sig selv små opgaver til næste møde ugen efter. Joachim vil f.eks. gøre lidt ved sin datingprofil og blive mere udadvendt, Nicolajs plan er at få en kvindelig veninde og snakke med nogle piger i byen, Mark vil til at træne og vise lidt mere initiativ mens Kasper vil på nogle dates med nogle kvinder og herudover opsøge LGBT-miljøet i Århus. For Kasper lyder det umiddelbart som en overkommelig opgave at komme på en date, da hans Tinder-profil i afsnit t 1 afslører 94 matches.

I løbet af programmet står det efterhånden også klart, at Kaspers udfordring måske ikke har handlet så meget om det at møde nogen, mere end det har handlet hvem han ville møde. Således kan han i afsnit 5 nu afsløre, at han ikke længere er jomfru efter en god og lang date – med en fyr. Problem solved.

Programmet sætter som nævnt fingeren på et særdeles ømt emne, nemlig unge mænd, som frygter at dø ensomme. Uden at have knaldet. Det kan synes fjollet for mange, og fjollet for én selv, når mødommen omsider er røget i svinget, men ikke desto mindre er det indtil da vanvittigt frustrerende, nærmest et helvede. For hvem fanden gider at have sex med én, hvis man ikke engang ved, hvordan man kysser? Og hvad hvis man bliver 30 år eller 40 år og intet er sket endnu? Det vil jo kun blive sværere.

Jeg er i løbet af programmet naturligvis kommet til at tænke på filmen ’American Pie’ fra 1999, hvor fire amerikanske teenagere indgår en aftale om, at de skal miste mødommen før de færdiggør high school. Og det har producenterne måske også gjort. Men mens det hele endte ganske ok for de 4 fyre i filmen, er spørgsmålet om de 3 resterende er lige så heldige som Kasper. Måske hjælper det at have været på tv. Men et godt råd til især Nicolaj og Mark: Drop idéen om først at finde ægte kærlighed. Det kan tage årevis. Få det nu bare overstået, knald så et par stykker mere, find da en kæreste – og hvis I er heldige, ægte kærlighed.

Og nej for helvede, det føles ikke ’like warm apple pie’ som Chris ”Oz” Ostreicher påstår i filmen. Eller andre tærter for den sags skyld.

Programmet Jomfruernes Klub sendes onsdage kl. 21.30 på DR3

Jeg er ikke helt sikker på, hvornår årets udgave af Landmand søger kærlighed egentlig slutter. Eller om det overhovedet gør. Der er vanvittig mange afsnit i denne her sæson. Enkelte af deltagerne synes nærmest nu at have boet på gården i et år.

Og de forskellige landmænd optræder heller ikke ligefrem i parallelle forløb. Således kunne man i sidste afsnit erfare, at Troels og Nadine ikke længere er sammen – to måneder efter deres romantiske weekend i Silkeborg. De er simpelthen gået fra hinanden. Og Troels er nu ifølge diverse tidsskrifter (realityportalen.dk) kommet på Tinder. Alt dette mens man ligeledes i sidste afsnit så to kvinder vågne efter første nat i landmanden Martins hus. De er så først lige gået i gang!

Men det gør alt sammen ikke noget, for jeg kan, som tidligere nævnt, godt li’ programmet. Det må køre ligeså længe det vil.

Programmets ældste landmand Jørgen på 60 er i denne uge taget på romantisk kroweekend i Mariager med Kirsten aka ‘dansemusen’. Her finder man dem tæt omslynget i sengen på kroen. Det er ikke overraskende. Lige fra begyndelsen har der nemlig været en næsten aggressiv seksuel omgangstone mellem Jørgen og de tre kvinder, der oprindeligt flyttede ind på gården. Noget, der kun blev forstærket af et heftig forbrug af alkohol ved stort set alle aktiviteter de fire foretog sig sammen. Alt dette nåede så en slags kulmination sidste gang, hvor de to kvinder, der var tilbage, synes det kunne være sjovt at måle Jørgens penis under dynen mens han lå imellem dem i sengen. 

Men det hele handler naturligvis ikke om sex. Efter morgenmaden på kroen og efter at have fortalt til kameraet, at ‘natten er gået fint’ og at de ‘ikke har sovet meget på grund af…hæhæhæ’, skal Jørgen nemlig møde Kirstens søn Jack og hendes niece Sussie på i et storcenter. Her bestiller de chokolade- og jordbærmilkshakes, og efter et par minutters udveksling af høfligheder, kan Jørgen og Kirsten ikke længere holde sig i skindet og kører direkte over i lumre antydninger om deres spirende sexliv. – Din mor har sådan en lyd når…..forklarer Jørgen med et slags grynt, og ler derefter højt.  Mens niecen Sussie griner højlydt med og bare synes det er herligt, at de begge har så meget humor, ligner sønnen Jack en der har lyst til at kløve Jørgen i adskillige dele og begrave ham rundt omkring i Mariager.

Efter et par jordbærshakes og nogle muntre anekdoter fra soveværelset på kroen beslutter selskabet at bryde op. Mit gæt er, at Jack aldrig nogensinde har lyst til at se Jørgen igen.  Kirsten derimod, er helt væk i ham.  – Jeg har altid været forelsket i Jørgen. Ikke bare nu, men lige fra da jeg mødte ham. Det virker umiddelbart umuligt, men i hvert fald konkluderer hun til slut, at de er ‘skabt for hinanden’ og ‘forhåbentlig skal tilbringe resten af livet sammen’, da det jo ’ikke er lykkedes i mine tre tidligere ægteskaber’.

Knap så seksuelt ladet er luften hos landmanden Anders og de to resterende kvinder, Louise og Ingelise. Sidste gang skulle de to piger besøge en mølle, som Anders, grundet sin position i det lokale møllelaug, bruger en del tid på. Efter det eventyr er de to kvinder kun blevet endnu mere sultne efter flere oplevelser. Og Anders skuffer ikke.

Louise og Ingelise er blevet plantet foran en stor lade, og mens Anders forbereder noget inde i den, gætter de to kvinder løs på, hvad de mon skal opleve. Pludselig åbner døren sig, og lidt efter lidt kommer overraskelsen til syne.  – Wow, udbryder de – Det…det er en flyvemaskine!

Mere præcist et meget lille propelfly. Men faktisk en ret ok overraskelse.

Nu skal Ingelise og Louise så en efter en ud på en flyvetur. Ingelise hader at flyve, men overvinder frygten og sætter sig som den første op i maskinen. Så er der dømt Top Gun! Anders sætter sig op til cockpittet, trykker på et par startknapper og motoren går i gang – og dør så efter 15 sekunder. Han forsøger at tænde motoren 3-4 gange med samme resultat indtil han til sidst må erkende, at lortet ikke kan starte. Ingelise må derfor ud af maskinen igen, og så er den del af dagens program overstået. I stedet beslutter Anders sig for at smide de to kvindfolk ned i sin træjolle, der er tanket godt op med alkohol, og sejle dem ud på søen.

Dagen efter skal den 42-årige landmand beslutte sig for hvem han vil på romantisk weekend med, og hvem der skal smides hjem. Og her er han blevet godt og grundig i tvivl. I de sidste par dage har han været helt sikker, men nu har nogle andre følelser meldt sig og fucket det hele op. Efter at holdt en lang og ikke så sammenhængende tale til de to, afslører han, at han har fået følelser for Ingelise, og at Louise derfor ikke har så meget mere at gøre på gården. – Men jeg håber vi ses Louise, slutter Anders. Det kommer naturligvis helt sikkert til at ske.

Til slut står Anders og Ingelise nede ved søen og nyder aftenen og hinanden. Anders arbejder sig ind på Ingelise ved at minde hende om, at de skal få kigget på nogle togtider til den kommende weekend, og da hun synes at være tilstrækkeligt varmet op, ser man så Anders’ hoved i slowmotion bevæge sig hen mod hende i noget der ligner optakten til et kys. Og så kysser de. Til tonerne af Peter Ceteras Glory of Love. ’I’m a man that will fight for your honor’, skråler Cetera, og her kunne man tilføje ’altså såfremt, der bliver leveret en stabil og benhård arbejdsindsats i stalden og marken de næste par år’.

Det jeg primært godt kan li’ ved det her program, er at opleve de forskellige kvinders motivation for at deltage i programmet. Det er fantastisk. Og meget aldersbestemt. Mens de yngre kvinder synes at have en forestilling om, at gårdlivet fungerer som noget i retning af ’Babe den kække gris’ og til deres store skuffelse så opdager, at de virkeligheden er havnet i Blichers ’Hosekræmmeren’ når vinteren melder sig, så har de ældre kvinder en langt mere kølig tilgang til projektet. De har simpelthen prøvet alle forholds-modeller, og det her er sidste ’shot’. De har igennem deres tilværelse fået knust deres hjerter en milliard gange, mistet alt tro på mænd og alt håb for fremtiden, fået troen og håbet igen, for atter at miste den osv. Nu vil de blot blive gamle på en stille og rolig gård med en trofast og ærlig landmand, der er glad for dans og portvin.

For hvis det her ikke funker, så er der intet der gør.

Landmand søger kærlighed sendes tirsdage kl. 20.00 på TV2

Der er nu gået et par uger siden Silas Holst besluttede sig for at kurere 6 fyre med store selvtillidsproblemer ved at sende dem på Smukfest iført bar dolk. Jeg medgiver, at jeg var lidt skeptisk da jeg så første afsnit for et par uger siden og derfor nok havde taget den store nej-hat på. Sådan har jeg faktisk ikke lyst til at være. Så det var med en helt ny og positiv indstilling, at jeg i går aftes ville finde ud af, hvor langt de friske unge mænd var nået i deres personlige udvikling.

Afsnittet begynder med at ‘græsset er grønnere-Andy’ fortæller til kameraet, at han ‘nok er lidt af en entertainer ‘. Men en rastløs entertainer. Det sidste er jeg ikke sikker på, hvad præcis dækker over, men det lyder stressende. Herefter får vi at vide, at han sammen med sin kone har dannet en dansktop-duo, som de af og til optræder med. Den giver de efterfølgende en smagsprøve på ved så at synge på (pænt dårligt) engelsk. På nuværende tidspunkt har jeg svært ved at gennemskue, hvad det egentlig er Andys problemer handler om. Selv oplyser han, at han ‘har et rigtig godt liv’, men at han ‘hele tiden higer efter noget bedre’. Det bliver bare ikke rigtig uddybet, hvad dette ‘bedre’ er. Måske en kone der synger bedre eller måske et helt nyt liv? Jeg ved det ikke. Spørgsmålet er imidlertid om det er noget, der kan danses væk.

Samme spørgsmål er Andy begyndt at stille sig selv. Pludselig afslører han nemlig, at han faktisk ‘ikke helt kan få til at hænge sammen, hvad hans ‘rastløshed og dans på Smukfest egentlig har med hinanden at gøre’. Denne ret forsigtige kritiske tanke, lukker Mr. Miyagi aka mentor Holst straks ned for: – Jeg håber, at Andy bliver klogere jo længere vi når frem. Så skal han nok forstå det hele. Bare forsæt med wax on, wax off, min dreng. Over and out.

I mellemtiden er Holst blevet meget ambitiøs på den 24-årige Jacobs vegne. – Der er fem uger til Smukfest og Jacob bliver nødt til slippe al sin bagage, bebuder han. No biggie. For selvom uddannede og erfarne psykologer undertiden må hive deres patienter igennem flere års solid kognitiv adfærdsterapi for at få bare nogenlunde bund i nogle af de samme problematikker som deltagerne kæmper med, så har Holst fundet en langt hurtigere og mere effektiv vej; nemlig ‘dillerdansen’ – en særdeles vigtig del af den kommende optræden. I al sin enkelhed går det ud på at skyde underlivet frem og tilbage, mens man hopper henad gulvet. Så skal der sateme nok blive lukket op for sluserne og ryddet op i de traumer som Jacob og de andre måtte gå at tumle med.

Næste redskab i den efterhånden ret fascinerende psykologiske værktøjskasse er skuespilleren Laura Drasbæk – som jeg i øvrigt i mine yngre dage havde et stort crush på. Hendes opgave er at lave et par små selvtillidsøvelser med mændene. De går ud på, at de en efter en skal stille sig op foran hinanden og fortælle hvad de har spist til morgenmad og sige det som om de er Harrison Ford. Det er en øvelse jeg aldrig har hørt om før.

Slip jer selv fri, råber Drasbæk. – Kan I mærke forskel fra før? Altså fra før I afslørede hvad I fik til morgenmad. Svarene veksler fra tøvende ‘ja lidt’ til ‘måske’ og ‘ved ikke’. Da det bliver Andys tur går noget pludselig helt galt. Da Drasbæk spørger om hans fremtidsplaner bryder han grædende sammen. Det har åbenbart rørt ham dybt, og det må da også være svært at forholde sig til fremtiden, hvis man konstant er rastløs og vil noget andet end det man befinder sig i. Holst får imidlertid overfor de andre solgt reaktionen som et fantastisk gennembrud henimod helbredelse, mens Drasbæk vil vide, hvordan Andy har det med at hulke foran dem alle sammen plus kameraet. Da han svarer, at det ret ufedt, tilføjer hun: – Men…..kan du også mærke, at det et eller andet sted er ret sejt? Wow. Det er godt det her.

Dagens sidste øvelse går ud på, at de på gaden skal spørge random folk hvad klokken er og hvor Amalienborg ligger. Vist noget med at udfordre generthed. Der er ikke så meget mere at sige om det – andet end, at det her er fucking nytænkning.

I slutningen af programmet følger vi Oliver, som tidligere har fortalt, at han har svært ved at tage sig sammen til at få ting gjort, herunder at øve dansetrin m.m. Derfor er det fedt at se, at han nu har vendt bøtten ved at lukke helt ned. Således kan man opleve den unge mand æde junkfood, spille Playstation, dase på stranden, drikke sig ned og feste løs på Roskilde-festivalen. – Jeg holder jo lidt ferie, som han siger. Dog fornemmer man, at han stadig ved at han er med i programmet, da han spritstiv og savlende tilstår foran kameraet, at han vist ikke lige har fået øvet så meget som han skulle. Men på den positive side har han stadig ambitioner for sin deltagelse på Smukfesten. Her håber han nemlig på, at det kvindelige publikum vil smide en masse trusser i hovedet på ham og give ham lidt sugar backstage efter showet.

Programmet er stadig fascinerende ringe – og tæt på en skandale – men det er faktisk noget af en bedrift, når man tænker over hvor meget lort, der er derude. I den sammenhæng er det flot at være så konkurrencedygtig. Så i hvert fald lidt på plussiden der, kan man sige.

Programmet ’Vi er bare mænd’ sendes torsdage kl. 21.00 på TV3