REALLY?

Frederik og Maja: Frederik har siden sidst skrevet et brev. Her fortæller han Maja, at han er ked af situationen, og at han gerne vil have en chance til, altså prøve at tage lidt initiativ og sådan noget. – Det er et dejligt brev, fortæller Maja til kameraet. – Han taler lige ind i det jeg har efterlyst. Men han viser det bare ikke.

Nogle dage senere er det blevet tid til at følge op på brevet hjemme hos Maja. Og der bliver gjort kort proces: Tak for brevet Frederik, jeg har tænkt over det, og jeg vil gerne slutte eksperimentet. Hvad tænker du? – Øh…ja, altså jeg tænker, at vi nok har trykket på nogle forkerte knapper hos hinanden. Det er en fin analyse. Bortset fra, at Frederik ikke har trykket på noget som helst, og at Maja ret tidligt måtte opgive at finde bare en eller anden form for (start)knap hos Frederik.

Maja slutter mødet af med at græde.

Temmelig slukøret forlader han hendes lejlighed og tager hjem. Senere taler han med sin far. Til faren fortæller han, hvad der er sket og reaktionen er perfekt: – Nåh, det er da rigtig ærgerligt, men det var godt forsøgt. Godt forsøgt?!

Afgørelse: Maja endte med at trykke på den rigtige knap – stopknappen.

Epilog: Frederik og Maja ses stadig som venner, kan man læse på DR’s hjemmeside. Da Frederik tidligere har udtalt, at han stort set aldrig ringer til folk, men kun modtager opkald, må man formode, at de så ses, når Maja kontakter ham.

Michael og Christina: Programmets præst er denne gang på besøg hos det unge par. Det synes Michael er spændende, da han mener, at præsten i sin egenskab af præst måske ville kunne se nogle ting ved deres forhold som andre ikke kan. Det er helt sikkert tænkeligt. Særligt fordi præsten med al sandsynlighed har haft uhindret adgang til timevis af råbånd med alt muligt lækkert konfliktstof.

– Nå, hvordan går det så med jer. Det har været lidt af en rejse indtil videre, hva’. – Ja, haha, lyder det fra Michael. – Det må man sige, istemmer Christina. – Sidste uge var siiindssyg! Herefter fortæller de i munden på hinanden om alle de sjove misforståelser de kom ud for. – Ja, så sendte jeg lige en for sjov sms til Michael om, at jeg havde meldt os ud af programmet og….. – Ja, der blev jeg pissesur og ville ikke tale med hende, for jeg vidste ikke, at det var for sjov. – Ja, jeg troede så det var slut og tænkte, at det var dét…. – ja, jeg troede også det var slut. – Men jeg undskyldte så for den sms, for jeg kunne godt se at han blev ked af det. Men hey, nu har vi lagt den uge helt bag os, haha.

Præsten er glad. – Ved I hvad jeg ser, jeg ser et par i rigtig god form. Klar til at tage medaljer. Wow, det er virkelig en omgang seriøs pis fyre af. God form? Tage medaljer? For hvad? Dansk mesterskab i fucked up kommunikation?

Anyway, den forgangne uge er glemt, og det skal fejres. Det skal det med en tur til Berlin. – Jeg tror, at denne her tur kan blive et vendepunkt for os, vurderer Michael. Allright. Jeg er efterhånden begyndt at forstå den anvendte model. Hver gang de to har afsluttet en krise, så er det afsted på en eller anden tur – som hver gang bliver udråbt til ’et vendepunkt’. Utroligt nok formåede Lalandia feriecenter ikke at levere varen.

Forinden de skal de dog lige skændes. Det sker allerede første morgen på hotellet. Her ligger kameraet på lur og fanger Christina, der snerrer: – Du skal snakke pænt til mig! – Slap lige af!, lyder det ligeså snerrende fra Michael. ……..(Tavshed)……….- Nå skal vi smutte.

I Zoologisk Have ånder alt fred og ro igen, og det er tid til at hygge sig med dyrene. Det får Michael til at tænke: – Jeg ville gerne være en elefant, da den ikke har mange fjender. Cool nok refleksion.

Næste morgen ved morgenbordet er der igen dårlig stemning. Ingen af dem ved, hvad der er gået galt (jeg gætter på noget med en misforståelse). I hvert fald er de begge enige om, at det hele er anspændt og akavet imellem dem, og Michael fortæller til kameraet, at han forsøger at dreje samtalen hen på morgenbuffeten, så de på den måde engagerer sig i det de er i. Det er også et perfekt emne. Buffet.

Så er det blevet tid til at hygge i hotellets spa. De er nemlig kortvarig blevet venner igen. Og det vindue skal udnyttes. Men freden forvandles hurtigt til konflikt. Christina fortæller nemlig, at det gik helt galt i spa’en. Hun er nemlig blevet træt af, at Michael hele tiden skal fortælle hende, hvad hun kan gøre bedre, at kemien ikke er der, og at han ikke har lyst til hende. Hun troede det skulle være en hyggelig tur, hvor de skulle have det ’rigtig, rigtig godt’. Og det er også mærkeligt, at det der ikke fungerer hjemme heller ikke fungerer ude.

Hjemme igen går Christina en tur alene rundt om Farum sø for at tænke. På en bænk – omgivet af pænt mange ænder – udtrykker hun tvivl om Michael og ægteskabet.

Herefter er der lige tid til et par sidste konflikter inden den store beslutning skal tages. Og så er det ind til Frederiksberg, hvor dommen skal falde.

Afgørelse: Ok, jeg tog fejl. Jeg troede de var færdige. Det var de ikke. De vil fortsætte. – Hvis vi kan få noget hjælp, som Christina siger. Det kan de i hvert fald, fortæller præsten.

Epilog: Ok, jeg tog ikke fejl. Det viser sig nemlig, at de efter programmet er røget ind i nogle flere misforståelser og har besluttet sig for at gå fra hinanden. Imidlertid er de ikke heeelt færdige med hinanden, for Christina, ja hun er i mellemtiden gået hen og blevet gravid. Med Michael. De skal sgu være forældre. Det er fantastisk – og ikke vanvittigt optimalt. Jeg vil derfor gerne allerede nu pitche en mulig spin off. F.eks. ’Halløj i Familieretshuset’ eller ’Det er 10-4, skat’. Nej, det er faktisk ikke sjovt, jeg håber helt alvorlig talt, at alt ender på bedst mulig vis. For alles skyld.

Claus m.fl.: Da jeg er for træt lige nu, bliver de sidste to par behandlet i et kort sammendrag. Det er der vist heller ikke noget tabt ved. Dennis og Anja deltager i Nordic Race og tager derefter på et weekendophold, mens Claus og Henriette af en eller anden årsag har ladet Michael og Katrine fra sidste sæson flytte ind hos dem i en weekend. De er åbenbart pludselig blevet venner?! Det venskab dyrker de så lidt mere på Tinderbox, hvor Claus samtidig er glad for at vise Henriette, at han ikke kun er alvorlig.

Afgørelse: Jeg fik ret. Og så tog jeg fejl. Claus og Henriette bliver sammen og Dennis og Anja vil, noget overraskende, skilles. De vil nemlig gerne ’nulstille forholdet’ og begynde forfra, da det hele er gået for hurtigt.

Epilog: På dr.dk kan man læse, at Claus efterfølgende lader sig skille fra Henriette, da han bliver meget i tvivl. Det fortryder han dog – efter at Henriette mener, at det skal han – og nu er de så kærester igen. Dennis og Anja ville ’nulstille forholdet’ og begynde forfra, men nulstille betyder i den sammenhæng tilsyneladende nul kontakt. I hvert fald kan man læse, at de ikke har mødtes siden programmet sluttede og at de nu friske på at møde nye kærester.

Anders og Luna: Hvis man ser bort fra det absurde i at de to stadig er med i programmets 7. og næstsidste afsnit, til trods for, at ægteskabet blev erklæret dødt allerede i afsnit 2, så er der noget gennemgående trist i deres fortsatte medvirken.

Det triste består såmænd ikke i at forholdet ikke overlevede – for det begyndte aldrig – men i at DR tilsyneladende har besluttet at hive licensbetalerne igennem en endeløs genfortælling af årsagen til ægteskabets forlis.

De sidste mange uger har Luna allerede turneret rundt i medielandskabet og overleveret sin beretning om tillidsbrud, bedrag og forråelse, mens Anders har fået skovlet det ene læs mødding i hovedet efter det andet på sociale medier og er blevet sammenlignet med nogle af verdenshistoriens værste krigsforbrydere – og med Darth Vader. Lunas fortælling om Anders svigt er nu næsten lige så udbredt som Brødrene Grimms eventyr og er tæt på at blive kanoniseret.

Da alle store som små nu kender sagnet om Anders og Luna, er det derfor temmelig underligt, at DR har vurderet, at der er behov for endnu en gentagelse – denne gang til programmets præst. Der er således intet nyt under solen, da Luna og præsten på en bænk i Frederiksberg Have løber hele historien igennem og da Anders og præsten senere gør det samme. Luna er stadig rasende og Anders er superglad.

Chance for overlevelse: Mens Anders højst sandsynlig er blevet kontaktet af PET for at diskutere evt. politibeskyttelse, så kan man læse i avisen, at Luna har solgt sin vielsesring, som viste sig at være 6 kroner værd, og brugt pengene på en tur til Korfu. Her har hun efter eget udsagn tilbragt en uge ‘i flirtens tegn’. Og mødt Androkles. Det sidste er pis. Sagnet om de to vil således leve for evigt og blive bedre for hver generation, der overleverer den.

Frederik og Maja: Majas tårekanaler har gennem programmet vist sig imponerende driftige og kan vise sig vitale som nødreserver, når jorden om nogle årtier tørrer ud. Så ja, Maja græder selvfølgelig også i dette afsnit, og jeg har nu opgivet at holde regnskab over antallet.

Maja skal se Frederiks lejlighed, og det har hun glædet sig til. Det gælder nok i mindre grad Frederik. Men egentlig kunne de havde klaret det lejlighedsbesøg meget hurtigere ved i stedet at se Christiane F eller Trainspotting.

Det første, der møder Maja i lejligheden er indersiden af hoveddøren, som ligner resultatet af en hardcore ravefest for termitter. Hans forklaring på hvorfor den ser sådan ud, forstår jeg simpelthen ikke. Næste stop er sovegemakket, hvor Frederiks viser sin madras med sort lagen frem. – Ja, jeg mangler bare lige at bygge stellet til den, forklarer han. Bull-fucking-shit. Det er sådan den ‘seng’ kommer til at se ud de næste 30 år.

Efter et par seværdigheder mere er rundturen ved at være slut og Majas luftrør tæt på stoppet til. Hendes samlede bedømmelse er ganske høflig, men let gennemskuelig: – Altså vi elsker begge farver, men det kommer nok ret forskelligt til udtryk. Donut- og fadølspuden kan jeg godt se nu hører til i den mildere ende. Løst oversat: Det her er en dealbreaker.

Senere skal Frederik og Maja i tivoli. – Her kan vi nemlig få nogle gode oplevelser og minder sammen, forklarer Frederik. I den berømte have viser Frederiks næsten ligeså berømte mangel på initiativ sig dog hurtigt at træde i forgrunden. – Hvad har du lyst til Frederik? spørger Maja optimistisk. – Øh………………. – Nå, men hvad den her forlystelse så, fortsætter hun og peger på en pænt hastig roterende maskine. – Jo, det kan vi godt. Til kameraet afslører Frederik, at han egentlig ikke bryder sig om de hurtige forlystelser, men, at han er bange for at foreslå noget som Maja vil synes er kedeligt eller åndssvagt. Og vupti er vi bombet tilbage til de glade dage i Bologna.

I den næste times tid bliver Frederik derfor centrifugeret løs i diverse torturmaskiner og han må sande, at det har sin pris ikke at tage noget initiativ. Efter den sidste tur kommer han så med et dristigt forslag om, at de måske kan købe noget at drikke og sidde lidt ned. Det indvilliger Maja i, men pludselig forsvinder Frederik til hendes store overraskelse. Kort tid efter kommer han dog tilbage og fortæller, at han har kvalme. De sidste par ture har simpelthen taget for hårdt på ham, og med hovedet mellem benene, ligner Frederik en der har pådraget sig en serie af små hjernerystelser. – Er du ok? Hvad har du lyst til vi gør Frederik, spørger Maja omsorgsfuldt. – Hjem! Mange dejlige oplevelser og minder rigere, forlader de Tivoli og drager hjemad.

Hjemme er Maja ikke så sikker på hele set-up’et længere. Frederik og Maja havde aftalt, at han skulle til at stille nogle flere spørgsmål, men nu er han nået frem til, at han nok har stillet de forkerte. (Dem kunne jeg faktisk godt have tænkt mig at have hørt nogle af). Det snakker de lidt om, og Frederik kommer med et for ham efterhånden ret kendetegnende forslag, nemlig, at det nok er bedst, hvis de lige sover hver for sig den her nat. – Så kan vi tænke lidt, forklarer han. Det ender med dog med, at han tager alle sine ting med og flytter ud. Hvorefter Maja græder.

Chance for overlevelse: Danmarks skyggeparlament ‘Nationen’ på EB talte i fredags og er kommet frem til at kun 3 procent tror på Frederik og Maja, mens 8 procent tror på Anders og Luna! Det betyder altså, at chancen for at Luna, som er skiftet til kvinder på grund af Anders og højst sandsynligt har haft kontakt til mulige lejemordere, skulle hoppe i kanen med Anders endnu engang, er større end, at Maja beslutter sig for at give Frederik endnu chance. Det giver jo fint mening.

Michael og Christina: Jeg ved ikke om der laves de der DVD-bokse mere, men i hvert fald vil jeg gerne købe denne her sæson med ekstramateriale – såsom fraklip med nogle af de bedste skænderier mellem Michael og Christina. Jeg er nemlig dødtræt af, at DR har valgt kun at lade de unge mennesker genfortælle deres tiltagende ‘misforståelser’ i stedet for at rent faktisk at vise de beskidte og blodige scener. Så kan vi jo ligeså godt høre lortet som radiospil.

Ellers er der rimelig gang i den.

De lykkelige dage i Tarragona er nu kun et tåget minde og er i stedet afløst af en hverdag, hvor størstedelen af samtaler eller aktiviteter synes at munde ud i verbalt slagsmål. Det forsøger de to at råde bod på ved at tage en god gammeldags tur til Lalandia. Wtf.

Her skal de blandt andet stå på skøjter, noget Christina ikke har prøvet siden hun ‘var lille’. -Jeg føler mig næsten som et barn igen, fortæller hun, hvilket faktisk er meget sjovt, eftersom hun snakker som et barn det meste af tiden. På skøjtebanen skal de begge lige finde balancen, men snart er der fnisen og glade dage. – Det er parterapi på is, kvidrer Christina. Parterapi på is, gentager Michael.

Desværre viser det sig, at skøjtning i Lalandia ikke er den mest langtidsholdbare form for terapi. Tilbage i Hillerød bliver der nemlig hurtigt skruet op for de efterhånden legendariske ‘misforståelser’. Blandt andet er der den, hvor Michael er inviteret med til en fest hos Christinas veninde, som netop er blevet student. Christina spørger Michael inden de skal tage afsted om han er for træt, og om han hellere vil blive hjemme. Det tolker Michael som om hun ikke vil have med og snerrer af hende. Det udløser så et kæmpe skænderi, der ender med at Christina tager hen til veninden, mens Michael tager hen til en ven og sover.

Den episode har EB efterfølgende samlet fint op med overskriften ‘Det var meget værre end på tv’. Og her føler man sig så igen pænt snydt af DR. Det viser sig, at Christina febrilsk har forsøgt at kime Michael ned hele natten hos vennen og er blevet skidesur over, at han ikke tager den. Næste morgen modtager Michael så en sms, hvor Christina fortæller, at hun har meddelt produktionsselskabet, at de trækker sig fra programmet. Det gør Michael rasende og det afstedkommer, at han nægter at snakke med hende næste dag, da de skal ud på en flyveplads og springe i faldskærm.

Men så viser det sig, at sms’en til Michael bare var en joke fra Christinas side. Det var ren satire! Hun har nemlig slet ikke sendt nogen besked til produktionsselskabet. Det ved Michael bare ikke, for han vil ikke snakke med hende. Haha! Det er god værkstedshumor!

– Der står her, at I er to, der skal springe sammen? spørger en forvirret servicemedarbejder på flyvepladsen. – Ja, men vi snakker ikke rigtig sammen, og jeg vil hellere have, at det her er en god oplevelse, hvor man smiler og er glad, forklarer Christina vredt. Herefter møder de faldskærmsinstruktøren. – Dårlig stemning? – Ja, siger de begge. Ok, men jeg springer ikke med nogen der er i dårlig humør, oplyser han.

Det ender med, at Michael springer alene og Christina dropper sin tur. – Jeg føler bare ikke for det lige nu. Og så kører hun hjem uden et ord til Michael. Det synes han til gengæld ikke er god værkstedshumor.

Hjemme til kameraet fortæller Christina, at hun stadig holder af Michael og vil ham, men at hun også har mistet ekstremt meget for ham. Det er en ligning jeg har svært ved at gennemskue.

Chance for overlevelse: Det går ikke skidegodt, vel.

Dennis og Anja: –

Chance for overlevelse: –

Claus og Henriette: Det er næsten for kedeligt. Selvom Claus er begyndte at tvivle lidt på det hele og ikke længere ved om han er så flytbar som han troede, selvom Henriette er chokeret over, at Claus vasker sine underhylere sammen med viskestykker, og selvom en håndlæser kommer forbi Claus’ hus i Odense og fortæller om kærlighed, børn og engle, så føler man den bare ikke rigtig.

Chance for overlevelse: Den kender håndlæseren.

Anders og Luna: På flyveren hjem bliver der hygget godt og grundigt igennem. Luna har lukket fuldstændig ned for al kommunikation, og det chok hun fik nogle dage tidligere synes nu at have forvandlet sig til en slags indre syderi. Det er et stemningsskift Anders sagtens kan fornemme på nabosædet, og det giver ham anledning til at reflektere lidt over det hele. Det munder ud i en konklusion om, at bryllupsrejsen ’overall har været en god oplevelse’.

Hjemme i Høje-Gladsaxe er det blevet tid til, at Anders skal flytte ud af Lunas lejlighed. Det virker som et godt tidspunkt, da hun kan afsløre, at Anders nogenlunde er den sidste person hun har lyst til at være i nærheden af. – Jeg gider ikke være i stue med ham. Af samme årsag har de to besluttet sig for en ret simpel bodeling. Den går ud på, at de gaver Anders’ familie og venner gav dem til brylluppet, tilfalder ham, mens gaverne fra Lunas familie tilfalder hende. Ikke meget krydsende udtagelsesret her.

Efter bodelingen, og et mindre skænderi om en vielsesattest (jeg forstår simpelthen ikke hvad det handler om), hjælper Luna Anders ned til parkeringspladsen med bagagen. Her opstår en mindre krise, da han pludselig ikke kan finde sine nøgler. Det stresser Anders en smule, da han efterhånden forstår, hvor uønsket hans tilstedeværelse egentlig er. Til sidst finder han dem imellem noget vasketøj, og når dermed at bremse Lunas igangværende overophedning.

– Nå, kan du komme godt hjem, lyder det fra Luna, da Anders er klar til at køre. – Ja, tak i lige måde, svarer han høfligt. – Ja, jeg skal jo ikke så langt. I bilen hjem undrer Anders sig over, hvorfor de ikke krammede farvel. Det ville nemlig have været det mest normale. Det forklarer Luna sådan her: – Jeg gider ikke røre ved ham.

Ugen efter møder vi Anders, som filmer sig selv i sengen. Han er superglad. – Det er nu gået en uge siden vi var på bryllupsrejse og jeg skal såmænd ud at rejse igen. Dog kun til Odense med gospel-koret. Det glæder jeg mig meget til. Hej, hej! Luna har også filmet sig selv i lejligheden, og det eneste hun glæder sig til er deres psykologbesøg senere på ugen. – Så jeg kan finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på min såkaldte ægtemand.

Besøget hos psykologen er imidlertid en kort affære. Luna forklarer endnu engang om chokket over Anders’ udmelding på bryllupsrejsen og om hendes opfattelse af, at Anders i virkeligheden ikke er andet end en gemen svindler. – Jeg mener jeg har givet klar besked, forsvarer han sig. Det afføder fnysen og hovedrysten fra Luna. – Jeg kan ikke lide at såre mennesker, og på bryllupsdagen ville jeg bare gerne have, at hun var tryg. Her springer psykologen ind: – Betyder det så, at du allerede der vidste, at hun ikke var din type? – Ja.

– Nå, hvad siger I til, at det er hvad vi nåede i dag og, at vi så næs…. – Jeg kommer ikke mere, lyder det fra Luna. Sessionen slutter så der. Uden farvelkram.

Chance for overlevelse: Jeg synes, der er nogle gode takter i det her. Nogle seriøse byggesten. På dr.dk kan man i øvrigt læse, at Luna nu skal på en date med en kvinde.

Michael og Christina: Hjemme i Christinas lejlighed emmer det også rigtig af energi. På en dødelig radioaktiv måde. Det viser sig nemlig nu, at de sorgløse dage i Tarragona ikke helt lader sig genskabe 1:1 i Hillerød. – Det er først nu jeg forstår, hvor hårdt det her er, afslører Michael. – Man skal faktisk acceptere en hel masse. Hun siger ting jeg bliver irriteret og frustreret over. Men altså, det er jo en del af eksperimentet.

Nej, det er en del af fucking tilværelsen, kammerat.

Christina er ligeledes vågnet fra Tarragona-søvnen og har opdaget, at snaveri ikke længere er tilstrækkelig til at hive dem igennem dagen. – Vi har haft en del misforståelser siden vi kom hjem, og jeg kan mærke, at det er blevet hverdag.

Lidt Tarragona bliver det dog til, da de efter par dage efter hjemkomsten skal ud at sejle med Christinas veninde og dennes kæreste. Her er liv og glade dage – lige indtil Michael begynder at snakke med Christinas veninde på båden. Der er nemlig tale om heftig flirten, mener Christina. Det mener Michael ikke, som forsvarer sig med, at han jo holdt hende i hånden hele tiden, mens han snakkede med veninden. Men det var flirt, bliver dommen – stadfæstet i samtlige ankeinstanser. – Nå, men jeg er også et flirtende menneske af natur, så måske er der noget om det, efterrationaliserer Michael pænt resignerende.

Næste dag er der dialogkaffe på terrassen. I går på båden var Christina skidesur og de havde skændtes, og sådan har det i det hele taget været siden de kom hjem. – Jeg kan ikke holde ud, at vi går sådan op og ned, siger hun, mens hun tegner en graf i luften, hvis rasende udsving minder om noget fra finanskrisen i 2008. – Vi har jo kun kendt hinanden i 12 dage, skat, forsøger Michael. – Ja, men vi skændes hver dag. – Kun de sidste tre dage, skat – Nej i fem dage, retter Christina ham. – Det er altså kun tre.

– Prøv at hør, jeg synes du er dejlig, jeg synes du er skøn, jeg synes du er fantastisk, men jeg ved ikke om det 100 % bliver os, slutter Christina dialogkaffen af. Efterfølgende fortæller hun til kameraet, at hun generelt ikke gider at diskutere eller ’have mange dialoger’ og derfor nogle gange bare giver ham ret. Det har alle dage også være det der bedst sikrer et sundt parforhold.

Hos psykologen – over Skype – får de endnu engang vendt sagerne og ender i forsoning. Dvs. snaveri. Michael fortæller efterfølgende til kameraet, at det selvfølgelig kan være godt at tage det hele lidt med ro, men at man også bare skal gøre det man føler og så tage problemerne som de kommer. – Vi bliver nemlig stærkere af at problemerne kommer. Jeg forudser, at det ender med en styrke, der ikke er af denne verden.

Chance for overlevelse: Flyt til Tarragona, kids.

Frederik og Maja: Jeg har noteret på mit scoreboard, at Maja nu har grædt 4 gange på 6 afsnit. Som jeg sagde sidste gang, så dur det altså ikke. Det er for hård en statistik. Ellers sker der ikke meget denne gang. De aftaler at sove hver for sig de første par dage efter de er kommet hjem fra Bologna. Frederik tager derfor hjem og overnatter på madrassen i Taleban-hulen.

Efter en weekend væk fra hinanden har Frederik taget den beslutning, at han vil lave mad til dem. Det er lidt af et gennembrud. Hun bliver et øjeblik en smule interesseret og er ved at fald bagover af benovelse – på den klassiske Maja-facon: – Det er skøøøøønt. Det er bare ikke nok. Det er heller ikke nok, at Frederik er begyndt at gå med briller. Der er to afsnit tilbage af denne sæson og Frederik skal til at hive en seriøs kanin op af hatten. Medmindre han pludselig afslører noget i retning af, at han er medlem af det berømte SEAL Team Six, og at han stod i front, da de konfronterede Osama bin Laden på hans skjulested i Pakistan, så er han over and out.

Chance for overlevelse: Flatline

Dennis og Anja: Det viser sig, at Dennis ikke fik sin termokop med, da han flyttede ind hos Anja. Hun overrasker ham derfor ved købe en til ham.

Chance for overlevelse: Det bliver random: 62 procent.

Claus og Henriette: Claus imponerer gennemgående Henriette i det her afsnit. Først presser han et fed hvidløg for hende i køkkenet og herefter graver han et hul i haven. Det sidste tænder hende.

Chance for overlevelse: Hole in one.