Status efter 5. afsnit af ’Gift ved første blik’

Overordnet et rigtigt svagt afsnit. Det er ikke i orden. Bryllupsrejsen skal max køre over ét afsnit, og med et indhold som det her, skal det samtidig klippes langt mere brutalt. DR bør til næste sæson overveje at udlicitere klipningen af bryllupsrejse-delen til TV3. Godt nok ikke meget at arbejde med her. Men here goes:

Anders og Luna: Siden sidst har Anders været ude for en shitstorm i et omfang man normalt kun ser i #MeToo-sager og ved aflivning af giraf-unger i Zoologisk Have. Min egen personlige favorit fra ugen der gik er EB-overskriften ’Anders bliver henrettet på Twitter lige nu’.

Det vidner samtidig om, at danskerne nu for alvor har taget det her program til sig. Det er gået hen og blevet folkekært. Det glæder mig oprigtigt.

Mens Anders uden for tv-skærmen således er blevet dyppet i tjære og rullet i fjer og herefter blevet kørt rundt i kærre i gader og stræder til almen skræk og advarsel, har Luna omvendt turneret med sin overlevelses-historie på diverse medier og modtaget masser af sympati-erklæringer fra nær og fjern. Luna er derfor lige nu den der har størst chance for at blive spurgt om deltagelse i ’Vild med dans’.

Anyway I Bordeaux synes Anders og Luna at have sluttet fred. Det siger de begge i hvert fald. Imidlertid ligner Luna en der ikke har sovet i et år, og det varer heller ikke længe før hun afslører, at der ikke er meget sjov tilbage på denne her tur: – Jeg nyder ikke hans selskab på nogen måde. Jeg er på arbejde.

Sidste feriedag tilbringer de således med at gå en gå en tur i noget sand og ender med at sidde på toppen af en bakke, hvor kommunikationen spænder fra en-stavelseord til tavshed. Næppe tidspunktet for eksperternes intimitets-øvelse.

Men altså, der er ikke skide meget saft og kraft i aftens afsnit, hvad de to angår. Det er først i lufthavnen næste dag, at Anders bringer lidt nerve tilbage i legen. Han er gået hen og blevet en smule utilfreds med, at Luna åbenbart ’punker’ ham og kommer med ’skjulte bemærkninger’ og ’bitre kommentarer’ om sidste uges forløb. – Jeg er ved at være fyldt op, og hvis det bliver ved så er jeg nødt til at åbne for godteposen, skal vi sige det sådan, og fortælle hende hele sandheden.

Luna, bliv ved!

Chance for overlevelse: Jeg pålægger hermed alle Familieretshuse i alle kommuner forbud mod at behandle en eventuel ansøgning om skilsmisse fra de to før ’godteposen er åbnet’.

Frederik og Maja: Maja har nu grædt i de sidste tre afsnit, og det kan ikke blive ved på den måde. Ligesom Luna føler hun nemlig, at hun er ’på arbejde’. Overarbejde endda.

Frederik er omsider vendt tilbage fra sin gåtur, som sidste uge ikke havde nogen klar slutdestination eller noget klart sluttidspunkt. Det er de gode nyheder. Men da han træder ind på værelset forvandler aftens afsnit sig så pludselig til noget, der føles som en ret skidt udgave af ’Before Sunrise’ fra 1995, hvor Ethan Hawke og Julie Delpy går rundt i Wien en hel nat og snakker om alt og intet. Det fungerer rigtig godt i filmen. Det gør det ikke i ’Gift ved første blik’.

Snakken, der strækker sig over det næste døgn, starter ret alvorligt. Frederik fortæller, at han tidligere har haft en depression, og at hans reaktion bl.a. skal ses i lyset af det. Det udviser Maja forståelse for og der er også – uden pis – al mulig grund til at tage dette seriøst.

Snakken fortsætter i parken, hvor de spiller et spil, som lyder som noget, der er lavet til børn i alderen 6-10 år. Maja læser et spørgsmål op: Når man er med i en film, så er man….? – Skuespiller, svarer den Frederik. Det er niveauet. Det kan derfor næppe betegnes som et spil, men nærmere noget en paramediciner fra en responsenhed vil bruge for at sikre sig at en person på vej til udpumpning er ved bevidsthed.

Dagens marathon-snak munder ud i en aftale om, at Frederik skal arrangere næste dags program, og at han ligeledes har ansvar for deres samtale. F.eks. stille hende nogle spørgsmål. Det virker også som en godt tidspunkt for Frederik at finde ud af, hvad Maja rent faktisk laver til dagligt.

Næste dag agerer Frederik chauffør på vej til dagens mål: San Marino. Her har han har planlagt en rundtur. Og hyret en tour guide hertil. Nice ansvars-move. Da han også skal stå for dagens samtale lægger han ud med spørgsmålet: – Hvem er det du ellers plejer at rejse med? – Jamen det er mine veninder (overraskende nok) og vi tager en tøsetur engang om året. – Nå, ok. Og så er der ellers ikke flere spørgsmål fra den front resten af dagen.

Tilbage fra San Marino er de begge enige om at tavlen er visket ren. Det har være nogle lange dage og nu giver de det så en chance igen. Det varmer faktisk. Igen uden pis 🙂

Chance for overlevelse: Frederik skal til at spørge mere og Maja græde mindre. Så er der måske håb.

Michael og Christina: Michael og Christina elsker nu hinanden. I forrige afsnit meddelte hun, at hun nok var lidt forelsket i Michael, men ikke elskede ham. Det ville være for hurtigt. Nu er der så også gået et godt stykke tid, og de to er klar til at tage forholdet et vigtigt skridt videre. Det er samtidig også i fin overensstemmelse med eksperternes råd om, at de skal sænke tempoet lidt.

I Tarragona har Michael denne gang taget Christina med hen til et hegn, der bringer lykke. Det er noget med at de skal lægge deres hænder ovenpå hinanden og snave.

Herefter er det blevet tid til den efterhånden velkendte intimitets-øvelse som eksperterne har flikket sammen derhjemme. – Christina, hvad er en god ven for dig? – Det er en der lytter til mig, når jeg siger noget og jeg synes også vi er gode til at lytte til hinanden, men…. – Ja, men jeg kan nok blive bedre, skat afbryder Michael. No fucking shit.

Michael fortæller omvendt, at han måske har lidt for meget energi en gang imellem, og at hun bare skal sige til ham, hvis det bliver for meget. – Så kan du være med til at give mig ro, skat. Og her passer pengene jo fint, for Christina har stort set lige så meget energi. Det umiddelbare paradoks har Christina dog allerede fanget. Til kameraet fortæller hun, at kan vise sig svært at få ham bragt til ro, når de begge jo tit er ’oppe at køre’.

Sidst på dagen kaster de med sten på stranden og konkurrerer om hvem der kan få den længst ud i vandet. Generelt er det nogle fede spil og lege de forskellige par underholder sig selv med i årets udgave.

Chance for overlevelse: Jeg synes sgu det hele virker meget godt. I Tarragona. Next up: Nedsmeltning i DK.

Dennis og Anja: I Geneve slæber Dennis Anja med på madmuseum. Det synes hun er spændende fordi man kan opleve mad på en ny måde. Well, that’s it folks.

Chance for overlevelse: Forholdet er museumsklar.

Claus og Henriette: Er blevet kærester. Ifølge Henriette. Det er dog ikke noget hun har snakket ham om. Det forstår jeg bare ikke. Jeg troede de var gift? Så er de da mand og kone. Ikke kærester. Hvad fanden foregår der! Nå, men Claus afslører senere, at han også synes, at de er kærester. Great. Bare fuck med konceptet!

Chance for overlevelse: Med denne her vanvittige nye udmelding fra de to ved jeg ikke noget længere. Vi må bare vente og se.

Status efter 4. afsnit af ’Gift ved første blik’: Lunafulde nætter i Bordeaux og intimitets-øvelse

Anders og Luna: Jeg har her til morgen ringet til folkene bag Guinness Rekordbog for at oplyse dem om, at to danskere ved navn Anders og Luna bør komme i betragtning til kategorien ’tv-historiens korteste ægteskab’. Sidste år beklagede jeg mig over Karsten og Evas relative hurtige brud, men det var kun fordi, at jeg ikke før nu har forstået den sande betydning af ’hurtig’ i den sammenhæng.

Vi lægger ellers fint ud i lufthavnen, hvor ægteparret åbner kuverten og finder ud af, at de skal til Bordeaux i Frankrig. Det er et skidegodt rejsemål for to mennesker, der befinder sig i deres livs efterår, og som efter alt at dømme er fuldstændig pjattede med hinanden. Her kan de nyde snegle, brie, rødvin og elskov.

Efter en dejlig første nat på hotellet springer Anders ud af sengen og beslutter sig for en bette morgentur. Her får han lejlighed til at reflektere lidt over de første 48 timer af ægteskabet og når frem til, at det hele sgu nok er gået for hurtigt, og at han lige skal mærke sig selv. Det er ikke en besked, der afføder det helt store smil hos Luna hjemme på hotelværelset. Hun er ganske enkelt forundret over, at Anders er gået fra med begejstring at fuldbyrde ægteskabet to døgn tidligere til nu at meddele, at han ikke ligefrem er helt oppe at ringe over det her set up længere.

– Jeg gør det her for at beskytte hende, forklarer Anders. – Jeg synes det ville være så synd for hende at gå halvt ind i et forhold og så foregive noget.

Senere på en café uddyber Anders over for Luna, at han hare brug for at trække sig lidt for at se om der om fem uger kunne være en mulighed. – Det har du ikke sagt før, det er jeg glad for, responderer Luna begejstret og aner pludselig håb igen. – På den måde jeg har det meget nemmere ved at lægge ved siden af dig i nat. Til kameraet forklarer hun videre, at hun at har spurgt Anders om det betyder, at de nu dater og er startet forfra, og at han har svaret ja til dette. Man aner derfor pludselig en åbning.

Problemet er bare, at det er fucking løgn. Anders er totalt over and out. For Anders’ version til kameraet lyder nemlig en smule anderledes: – Når jeg umiddelbart gør boet op, så kan jeg ikke se, at jeg vende tilbage til det her som det var. Anders er med andre nu helt afklaret. Og hans løfte om en frisk begyndelse og lidt dateri med Luna en halv time tidligere synes nu endegyldigt stedt til hvile. – Vi er ikke hinandens typer. Det er sådan noget man ved efter halvandens dags eufori. Og man begynder stille og rolig at finde ud af, hvem det er man står over for.

Det er så også fucking løgn. For dagen efter er meldingen nemlig endnu mere tidsmæssig klar: – Allerede da jeg så Luna for første gang vidste jeg, at…..at jeg skulle arbejde med det her. Udseendemæssigt og parmæssigt kan jeg ikke se os leve sammen.

Så lige for at rekapitulere: Først fortæller han Luna, hvor skøn og dejlig hun er, tager så lige et par hurtige omgange med hende på bryllupsnatten, trækker sig lidt, lyver om at der stadig er håb, og tilstår så til sidst at det er sprutten fra dagen før, der har snakket.

Det virker rimelig nok. Det har vi sgu da alle prøvet. I 20’erne Anders! (og måske 30’erne). På et snusket værtshus på Nørrebro! Minus fucking ægteskab! For helvede mand! Tag dig sammen. Karsten ligner til sammenligning pludselig en hædersmand.

Vi zoomer stille og roligt ud fra hotellets gård, hvor Luna og Anders sidder nede i gården. Luna sidder med en bunke kleenex og græder, mens Anders fokuserer på sin mobiltelefon og ligner en der er ved at reaktivere sin Tinder-profil.

Chance for overlevelse: R.I.P.

Frederik og Maja: I Bologna går det også rigtig godt. Her skal Frederik og Maja lave en intimitets-øvelse som de har fået af eksperterne. De har derfor fået nogle spørgsmål de skal stille hinanden. Frederik læser spørgsmålene op.

– Spørgsmål 1: Gennemgår du nogensinde i hovedet hvad du vil sige før du ringer til nogen? – Nej, lyder det korte svar. – Hvordan med dig Frederik? – Jamen faktisk er det slet ikke mig der ringer op. Jeg snakker ikke særlig tit i telefon. Small talk er ikke et skill set jeg har. What!

Det er en rigtig intimitets-pakke eksperterne her har fået skruet sammen og efter spørgsmål 1 om telefonvaner – eller mangel på samme – kan de to kun været rykket meget tættere på hinanden.

Spørgsmål 2: Frederik, hvis du kunne vågne op i morgen og have fået en hvilken som helst kvalitet, hvilken en vil du så vælge? – Jamen så ville det nok være mere selvtillid i forhold til arbejde og privatliv.

Til kameraet uddyber han, at han nok når det kommer til stykket er meget følsom inderst inde. Well, det er en ganske chokerende nyhed efter man i de sidste par afsnit har kunne opleve hans ellers ret udadvendte facon.

Således tæt omslynget i fornyet intimitet er det blevet tid for Maja til at fortælle Frederik, at hun faktisk følelsesmæssigt ikke er der, hvor han er. Det skal Frederik lige tænke over, og er i den anledning gået en tur alene. Her når han hurtigt frem til, at der er tale om en afvisning. Frederik sender en sms til Maja og beklager, at han ikke ved hvornår han er tilbage.

Det er et godt sted at forlade Bologna og tænke lidt over det hele. Om Frederik er taget på pilgrimsfærd og om han overhovedet vender tilbage ved vi mere om næste gang.

Chance for overlevelse: Frederik er højst sandsynligt taget på Caminoen og ’the rest is silence’, som Hamlet vil sige det.

Michael og Christina: Det her er Anders og Lunas dag, så i aftens afsnit synes der til sammenligning ikke at være så meget gang i det ellers livlige par.

Men altså, jeg bliver nødt til at sige, at ordet ’skat’ er ved at blive en regulær plage i Tarragona. Hold nu kæft for helvede. Sjældent har jeg oplevet nogle misbruge det ord i så sjofel grad. Alt er fucking ’skat’. Ikke engang pirater på jagt efter guldmønter har brug det ord så meget.

I sidste afsnit havde Michael valgt, at de skulle lege gladiatorer i et amfiteater og denne gang er det så Michael der har valgt at de skal i Ferrari-land – en endeløs udstilling af racerbiler. Christina har ikke det store at byde ind med på det her sted og hun varmer vel også bare op til, at Michael næste gang slæber hende med til en Mokai-fabrik.

De to har dog også fået et brev med hjemmefra fra eksperterne, og på en bænk er det tid til at være lidt alvorlige. Der står i brevet, at vi skal sætte tempoet lidt ned, skat, siger Christina – Ellers kan det gå galt.

– Det er bare et superdejligt brev, lyder det fra begge, hvorefter de kaster sig over hinanden og snaver løs.

Chance for overlevelse: Ordet ’skat’ er i hvert fald ikke længere i live.

Dennis og Anja: Intet nyt fra Vestfronten.

Chance for overlevelse: Jf. ovenfor.

Claus og Henriette: Fortsat pænt kedeligt. Nu i Riga. Hvor Claus køber en næsespray på et lokalt apotek.

Chance for overlevelse: Medmindre Claus tager en overdosis næsespray, så er de lige nu godt kørende.

Status efter 3. afsnit af ’Gift ved første blik’: Bryllupsnat, indflytning og gladiatorkamp på coke i Tarragona

Christina og Michael: Det her er et vildt trip. Og nedturen bliver hård. Vi er med andre ord vidne til noget helt nyt i Gift ved første blik-sammenhæng.

Vi lægger nogenlunde roligt ud i brudesuiten morgenen efter brylluppet. Det unge par er vågnet og ser ganske fornøjede ud. Det varer lige indtil morgenmaden, hvor en helt særlig hændelse fra aftenen før skal vendes.

– Der kom nogle misforståelser mellem os i går aftes, lægger Christina ud og minder Michael om, at han virkede fuldstændig ligeglad med hendes tale til ham under bryllupsfesten. – Du sad bare der med bøjet hoved og lyttede overhovedet ikke. Der løb det af sporet for mig. Michael, som endnu ikke synes at have forstået sin brøde til fulde – ligesom undertegnede – mener dog alligevel, at Christina håndterede krisen godt. – Jeg følte virkelig, at du var sur på mig, og du ville ikke tale med mig, men du skældte mig ikke ud, råbte ikke af mig eller noget. Der var kun lige det tidspunkt, hvor du hev mig til side og sagde, at jeg ikke er din type. Det er Christina så også lidt ked af, at hun fik sagt og emnet synes – for nu – uddebatteret.

Til kameraet fortæller Michael, at det, at de kan diskutere hændelser som disse, er jo noget de kan tage med i forholdet. – Nu er det jo ikke fest mere, men hverdag. Det lover til gengæld godt. For hvis aftenen før var ’fest’ så bliver ’hverdagen’ one sick ride.

Tilbage i sengen er det tid til morgengave. Til ham har hun købt en parfume, som hun selv godt kan lide, mens han har fundet en eller anden kinesisk produceret plasticrose til hende. – Ej, hvor er vi søde mod hinanden, kvidrer Christina.

Dagen efter flytter Michael ind hos Christina i Hillerød. Det fejrer de med en middag ude, hvor de ender med at sidde og made hinanden. – Det er skidesødt, fortæller han begejstret. Christina, til gengæld, er ved at blive lidt forelsket i ham – Men jeg elsker ham ikke endnu, fortæller hun til kameraet. – Det er lidt for hurtigt. Noooo.

På bryllupsrejsen til Tarragona, Spanien går tempoet så for alvor amok: – Ej, et fedt hotelværelse skat, se lige den bygning skat, prøv lige den her drink skat, lyder det konstant fra Michael, som virker fuldstændig coked up. Da de ankommer til Tarragona amfiteater, som angiveligt har været brugt til gladiatorkampe, stikker det helt af for ham. – Prøv at forestil dig at gå gennem ned af denne her gang med dit sværd i hånden skat, prøv så at komme ind af den her dør skat. Der sidder tusinder af mennesker og du går ind i arenaen, hvor du skal kæmpe til døden. Er det ikke sindsygt skat?

Begge er efterfølgende enige om, at de connected helt vildt i amfiteateret. – Det var som om hun var med mig tilbage i historien. Og hun sagde også, at hun godt kan li’ historie og sådan noget. Nedtællingen til total destruktion er i fuld gang.

Chance for overlevelse: T-minus 10-9-8-….

Frederik og Maja: Det dur ikke det der. Det gør det bare ikke.

Efter en ’stille og rolig bryllupsnat’ hvor de – dvs. Maja – bare har snakket, skal Frederik flytte ind hos Maja på Amager. Det viser sig at være et good call da Frederiks ’lejlighed’ ligner en blanding mellem en mørk netcafé og et af de rum, hvor Islamisk Stat optager gidsel-videoer fra.

Frederik mener, at Maja nok bor en smule mere feminint, hvorfor hans næste tanke er, at hendes lejlighed sikkert trænger til et ’maskulin touch’. Han pakker derfor straks et par stilrene puder, den ene formet som en donut og den anden formet som en stor fadøl. – Her bor jaaaag, lyder det eventyragtigt fra Maja, da hun byder ham indenfor. Efter en hurtig rundtur pakker han sine medbragte puder ud og Maja flækker af en eller årsag sammen af grin. Så sjovt kan det altså umuligt være.

Så er tiden kommet til en smuttur til Bologna, hvor Frederik lader til at stole på sin velkendte og sikre strategi, som indtil videre har været en kæmpe succes: Tavshed og fravær af noget initiativ whatsoever. Det synes Maja selvfølgelig ikke er optimalt, men tager lettere frustreret ansvaret for den totale styring på sig under turen. Imens mumler Michael til kameraet noget med, at han er bange for at foreslå noget, for hvad nu hvis Maja så ikke kan lide det og han så ikke tør at foreslå noget nyt, og det så rammer ham hårdt, og……for helvede mand.

Det her er skideskarpt set af eksperterne. De har tænkt: Vi matcher sgu Maja, som elsker at få ret og styre det hele, med Frederik, som er genert, pænt tavs og angst for at foreslå noget som helst. Det er modsætninger, der rigtig kan supplere hinanden i det de hver i sær mangler. Problemet er blot, at Frederik synes at mangle alt. Inklusive snart Maja.

Chance for overlevelse: Se Bologna og dø.

Anders og Luna: I traileren sidste uge så det lidt ud som Anders ikke dukkede op efter bryllupsnatten, hvor han ifølge BT got lucky. Det var dog ikke tilfældet og en potentiel interessant tv-oplevelse udeblev desværre.

Der er faktisk ikke så meget at sige om de her to denne gang. Anders flytter ind til Luna i Høje-Gladsaxe. Og Luna er i ’en tilstand af, at det her er for sindssygt. Anders er perfekt og kigger så sødt sidelæns’. Det sidste giver ingen mening.

Chance for overlevelse: No fucking idea.

Dennis og Anja: Dennis flytter ind hos Anja. Han medbringer et ødelagt billede af Madrid og et glas med økologiske linser.

Chance for overlevelse: 75 procent. Det ser ok ud lige nu.

Henriette og Klaus: Booriiing.

Chance for overlevelse: Who cares.