Overordnet et rigtigt svagt afsnit. Det er ikke i orden. Bryllupsrejsen skal max køre over ét afsnit, og med et indhold som det her, skal det samtidig klippes langt mere brutalt. DR bør til næste sæson overveje at udlicitere klipningen af bryllupsrejse-delen til TV3. Godt nok ikke meget at arbejde med her. Men here goes:
Anders og Luna: Siden sidst har Anders været ude for en shitstorm i et omfang man normalt kun ser i #MeToo-sager og ved aflivning af giraf-unger i Zoologisk Have. Min egen personlige favorit fra ugen der gik er EB-overskriften ’Anders bliver henrettet på Twitter lige nu’.
Det vidner samtidig om, at danskerne nu for alvor har taget det her program til sig. Det er gået hen og blevet folkekært. Det glæder mig oprigtigt.
Mens Anders uden for tv-skærmen således er blevet dyppet i tjære og rullet i fjer og herefter blevet kørt rundt i kærre i gader og stræder til almen skræk og advarsel, har Luna omvendt turneret med sin overlevelses-historie på diverse medier og modtaget masser af sympati-erklæringer fra nær og fjern. Luna er derfor lige nu den der har størst chance for at blive spurgt om deltagelse i ’Vild med dans’.
Anyway I Bordeaux synes Anders og Luna at have sluttet fred. Det siger de begge i hvert fald. Imidlertid ligner Luna en der ikke har sovet i et år, og det varer heller ikke længe før hun afslører, at der ikke er meget sjov tilbage på denne her tur: – Jeg nyder ikke hans selskab på nogen måde. Jeg er på arbejde.
Sidste feriedag tilbringer de således med at gå en gå en tur i noget sand og ender med at sidde på toppen af en bakke, hvor kommunikationen spænder fra en-stavelseord til tavshed. Næppe tidspunktet for eksperternes intimitets-øvelse.
Men altså, der er ikke skide meget saft og kraft i aftens afsnit, hvad de to angår. Det er først i lufthavnen næste dag, at Anders bringer lidt nerve tilbage i legen. Han er gået hen og blevet en smule utilfreds med, at Luna åbenbart ’punker’ ham og kommer med ’skjulte bemærkninger’ og ’bitre kommentarer’ om sidste uges forløb. – Jeg er ved at være fyldt op, og hvis det bliver ved så er jeg nødt til at åbne for godteposen, skal vi sige det sådan, og fortælle hende hele sandheden.
Luna, bliv ved!
Chance for overlevelse: Jeg pålægger hermed alle Familieretshuse i alle kommuner forbud mod at behandle en eventuel ansøgning om skilsmisse fra de to før ’godteposen er åbnet’.
Frederik og Maja: Maja har nu grædt i de sidste tre afsnit, og det kan ikke blive ved på den måde. Ligesom Luna føler hun nemlig, at hun er ’på arbejde’. Overarbejde endda.
Frederik er omsider vendt tilbage fra sin gåtur, som sidste uge ikke havde nogen klar slutdestination eller noget klart sluttidspunkt. Det er de gode nyheder. Men da han træder ind på værelset forvandler aftens afsnit sig så pludselig til noget, der føles som en ret skidt udgave af ’Before Sunrise’ fra 1995, hvor Ethan Hawke og Julie Delpy går rundt i Wien en hel nat og snakker om alt og intet. Det fungerer rigtig godt i filmen. Det gør det ikke i ’Gift ved første blik’.
Snakken, der strækker sig over det næste døgn, starter ret alvorligt. Frederik fortæller, at han tidligere har haft en depression, og at hans reaktion bl.a. skal ses i lyset af det. Det udviser Maja forståelse for og der er også – uden pis – al mulig grund til at tage dette seriøst.
Snakken fortsætter i parken, hvor de spiller et spil, som lyder som noget, der er lavet til børn i alderen 6-10 år. Maja læser et spørgsmål op: Når man er med i en film, så er man….? – Skuespiller, svarer den Frederik. Det er niveauet. Det kan derfor næppe betegnes som et spil, men nærmere noget en paramediciner fra en responsenhed vil bruge for at sikre sig at en person på vej til udpumpning er ved bevidsthed.
Dagens marathon-snak munder ud i en aftale om, at Frederik skal arrangere næste dags program, og at han ligeledes har ansvar for deres samtale. F.eks. stille hende nogle spørgsmål. Det virker også som en godt tidspunkt for Frederik at finde ud af, hvad Maja rent faktisk laver til dagligt.
Næste dag agerer Frederik chauffør på vej til dagens mål: San Marino. Her har han har planlagt en rundtur. Og hyret en tour guide hertil. Nice ansvars-move. Da han også skal stå for dagens samtale lægger han ud med spørgsmålet: – Hvem er det du ellers plejer at rejse med? – Jamen det er mine veninder (overraskende nok) og vi tager en tøsetur engang om året. – Nå, ok. Og så er der ellers ikke flere spørgsmål fra den front resten af dagen.
Tilbage fra San Marino er de begge enige om at tavlen er visket ren. Det har være nogle lange dage og nu giver de det så en chance igen. Det varmer faktisk. Igen uden pis 🙂
Chance for overlevelse: Frederik skal til at spørge mere og Maja græde mindre. Så er der måske håb.
Michael og Christina: Michael og Christina elsker nu hinanden. I forrige afsnit meddelte hun, at hun nok var lidt forelsket i Michael, men ikke elskede ham. Det ville være for hurtigt. Nu er der så også gået et godt stykke tid, og de to er klar til at tage forholdet et vigtigt skridt videre. Det er samtidig også i fin overensstemmelse med eksperternes råd om, at de skal sænke tempoet lidt.
I Tarragona har Michael denne gang taget Christina med hen til et hegn, der bringer lykke. Det er noget med at de skal lægge deres hænder ovenpå hinanden og snave.
Herefter er det blevet tid til den efterhånden velkendte intimitets-øvelse som eksperterne har flikket sammen derhjemme. – Christina, hvad er en god ven for dig? – Det er en der lytter til mig, når jeg siger noget og jeg synes også vi er gode til at lytte til hinanden, men…. – Ja, men jeg kan nok blive bedre, skat afbryder Michael. No fucking shit.
Michael fortæller omvendt, at han måske har lidt for meget energi en gang imellem, og at hun bare skal sige til ham, hvis det bliver for meget. – Så kan du være med til at give mig ro, skat. Og her passer pengene jo fint, for Christina har stort set lige så meget energi. Det umiddelbare paradoks har Christina dog allerede fanget. Til kameraet fortæller hun, at kan vise sig svært at få ham bragt til ro, når de begge jo tit er ’oppe at køre’.
Sidst på dagen kaster de med sten på stranden og konkurrerer om hvem der kan få den længst ud i vandet. Generelt er det nogle fede spil og lege de forskellige par underholder sig selv med i årets udgave.
Chance for overlevelse: Jeg synes sgu det hele virker meget godt. I Tarragona. Next up: Nedsmeltning i DK.
Dennis og Anja: I Geneve slæber Dennis Anja med på madmuseum. Det synes hun er spændende fordi man kan opleve mad på en ny måde. Well, that’s it folks.
Chance for overlevelse: Forholdet er museumsklar.
Claus og Henriette: Er blevet kærester. Ifølge Henriette. Det er dog ikke noget hun har snakket ham om. Det forstår jeg bare ikke. Jeg troede de var gift? Så er de da mand og kone. Ikke kærester. Hvad fanden foregår der! Nå, men Claus afslører senere, at han også synes, at de er kærester. Great. Bare fuck med konceptet!
Chance for overlevelse: Med denne her vanvittige nye udmelding fra de to ved jeg ikke noget længere. Vi må bare vente og se.